Årsmøde 2019

Årsmøde i Odder Frimenighed

Lørdag d. 9. nov. 2019 kl. 13.00
på Odder Gymnasium.

Årsfest 2019

90’erne har faxet – de vil gerne have os tilbage!

Kære menighed

Vi skal tilbage til en svunden fantastisk farvestrålende tid fra før verden gik af lave. Dengang Danmark var toppen af europæisk fodbold, da familierne samles om godt gammelt flow tv og alle huskede tandbørsten hver fredag aften.
Dengang Charlotte sørgede for at alle havde baller af stål, mens vi hørte Thomas Helmig eller Dizzy Mizz Lizzy på vores nye walkman eller diskman.
Dengang de nogenlunde bærbare mobiler kun brugtes til opkald eller snake, og der fandtes 200 danske hjemmesider på det der internet. Det var simplere tider.
Vi vil have det tilbage, ligesom Jack, der alt for kort tid var konge af verden.
Vi kan ikke få det back for good.. Men denne ene aften skal vi skal genopleve årtiet og fejre vores 90´er-helte og minder – hut-li-hut!

Hvornår: d. 9. november 2019 kl. 17.30.
Hvor: Odder Gymnasium, Østermarksvej 25, Odder
Husk: Medbring drikkevarer og evt. sovepose, pude eller tæppe til dit barn/børn.
Pris: Medlemmer deltager gratis. Ikke medlemmer 150 kr./pers. Børn (op til 12 år) 75 kr./pers.
Tilmelding: Voksne og børn (2-12 år) tilmeldes på mail til info@odderfrimenighed.dk senest d. 4.november 2019
Det er vigtigt, at I husker at tilmelde jer, da der bestilles mad pr. kuvert.

Grav derfor dybt i klædeskabet eller den lokale genner og find buffalo skoene/det farvestrålende kondisæt/ benvarmerne/ skovmandsskjorterne frem, eller hvad DU havde på. Tag Nokia 3210’eren eller lavalampen med i lommen eller medbring andre gadgets fra dén tid.
Sammen skal vi lave Jeopardy, gætte hovedpersoner fra årtiet samt gensmage nogle af 90’ernes gastronomiske varemærker.
Kom uanset hvilket niveau du har lyst til at klædes ud. Men medbring godt humør, som jo var fast indhold på medbringslisten i 90’erne.

OBS! Tag et foto af dig selv fra 1990’erne med, så laver vi en stor fotovæg.

Vi glæder os!
Godnat og sov godt.