Ungdomskollektiv i Odder

180 kvm. stor lejlighed med fede fælles områder og stor tagterasse danner rammerne for Kollektivet R5. Kollektivet ligger oven på Café R5, hvor flere af Odder Frimenigheds aktiviteter foregår.

Kollektivet R5 er beliggende midt i Odder, 2 min. gang fra bus og letbane til Aarhus.

Kom og bliv en del af et spændende ungdomsmiljø, som hører til i Odder Frimenighed. Kollektivet er startet ud fra et ønske om at fremme et lækkert ungdomsmiljø i Odder, der har gensidig omsorg og respekt som grundværdier.

Skal du bo i kollektiv?

Kunne du tænke dig at:

  • Være en del af et fedt kristent ungdomsmiljø?
  • Være med til at skabe et nutidigt og relevant ungdoms-kirkeliv?
  • Bo sammen med andre unge?

Kan du svare ja til bare ét punkt, så er Kollektivet R5 i Odder en super mulighed for dig!

Odder Frimenighed har købt og renoveret en etageejendom, hvor stueetagen er café og de 2 øverste etager er indrettet som kollektiv.

Odder kan tilbyde uddannelse på gymnasium og handelsfagskole. Byen ligger nær ved vandet og tæt på Aarhus (40 min med letbane til Aarhus centrum)

Odder Frimenighed kan tilbyde:

  • 6 flotte værelser i 180 m2 stor lejlighed lige midt i Odder.
  • Husleje fra ca. kr. 2.600 – 3.700 pr. måned.
  • Fri adgang til trådløst internet.
  • En menighed, der satser stort på ungdomsarbejdet

Kom selv og oplev herlighederne på Randlevvej 5, 8300 Odder.
For mere information kontakt Johanne Frisgård på johanne@odderfrimenighed.dk