Gudstjenestens form

Gudstjenesterne i Odder Frimenighed er lettilgængelige, og der er en afslappet atmosfære.

Vi synger både salmer og rytmiske sange, og vi ønsker at gudstjenestens indhold, også prædikenen, skal være aktuel og med relevans for helt almindelige mennesker i dagens Danmark.

Lovsang og salmer

Ved gudstjenesten i Odder Frimenighed synger vi sammen salmer og rytmiske lovsange. Ofte vil der ved gudstjenesten være et band der spiller til sangene, med guitar, klaver og trommer.

På skærmene kan du følge med i sangteksterne.

Danske lovsange

Nogle af de sange vi synger er nyere danske lovsange. Her under finder du eksempler på nogle af de sange.

Børnelovsange

Børnene er vilde med de festlige børnelovsange og synger glade med. Nogle sange er med fagter og nogle sange kender børnene fra deres deltagelse på fx SommerOase.

Kongebørn, Rejsen og Venner er nogle af de populære udgivelser som har bidraget med nye sange til børn og familier.