Alpha

SPØRGSMÅL TIL LIVET?

Du inviteres med i et fællesskab, hvor der er plads til alle de dumme spørgsmål, tvivlen og nysgerrigheden på livets store spørgsmål. Her er der mulighed for at udforske den kristne tro uanset hvem man er og hvor man kommer fra.

HVAD ER ALPHA?

Intro-aften er den 1. september 2022, hvor man helt uforpligtende kan høre mere. ALPHA er en række aftener, hvor hver aften består af tre dele; vi spiser sammen, hører om dagens tema og derefter snakker i mindre grupper.

ALPHA holdes stort set over hele verden og har haft forløb i Danmark siden 1995. Hver gang tages et emne om tro op, der er oplæg til en efterfølgende samtale om livets store spørgsmål i små grupper.

Hvad sker der til Alpha?

Når du kommer starter det med aftensmad i en gruppe på max 8 personer. Så hører vi et oplæg om aftenens tema. Bagefter snakker vi sammen i de mindre grupper om temaet. Vi vil også synge et par sange og høre aftenens vittighed.

Må jeg være med, selvom jeg ikke tror på Gud?

Ja, bestemt. Du behøver ikke have en bestemt religiøs overbevisning eller kende til kirke. Til Alpha er der plads til at komme, som du er, og med de tanker du har.

Skal man være med til alle 10 gange?

Du behøver ikke være med til alle aftner, men det håber vi du har lyst til. De første tre aftner er åbne for alle og nye kan komme til.

Vil du vide mere så tjek ALPHA ud på: www.danmark.alpha.org

PLADS TIL ALLE

På kurset er der plads til alle mennesker og alle holdninger. Kurset er særligt for dig, som ikke tror på Gud eller som ikke ved hvad du skal tro. Men også dig der er nysgerrig og gerne vil vide mere om den kristne tro er velkommen.

Vi mødes kl. 18.00 i Odder Frimenigheds lokaler på Holsteinsgade 11A til et lækkert måltid mad og uformel hygge. Sammen udforsker vi meningen med livet og den kristne tro. Vi slutter kl. 21.00 hver gang. Der er igen tilmelding, man dukker bare op den 1. september kl. 18.00. Det er gratis at deltage.

PROGRAM

1/9      Intro – Hvem er Jesus? Er der mere i livet end dette? Første aften er en åben intro-aften – du kan komme og tjekke det ud og derefter beslutte om du vil deltage i forløbet.

8/9      Hvorfor døde Jesus?

15/9    Hvordan kan jeg tro?

22/9   Hvorfor skal jeg bede?

29/9   Hvorfor skal jeg læse i Bibelen?

1/10    ALPHA-dag om Helligånden – en lørdag fra kl. 10 – 17.

6/10    Hvordan leder Gud?

13/10  Hvordan modstå det onde?

27/10  Hvorfor fortælle det til andre?

3/11     Helbreder Gud i dag

10/11   Hvad med kirken?