Julehjælp 2025: TAK!
Kære Odder.
Sikke en fantastisk uge, hvor vi endnu et år er nået i mål med vores fælles julehjælpsprojekt. 🤗
Det er en fornøjelse at være vidne til, hvor meget der kan lade sig gøre, når vi løfter i flok. 💪🏼
Tusind tak til hver og en, der har løftet med på hver sin måde.
Tak for donationer af madvarer.
Tak for indkøb af så mange flotte gaver.
Tak til alle private, foreninger og erhvervsdrivende for donationer.
Tak til hver en frivillig, der har brugt sin tid til glæde for andre.
Tak for omtanke, begejstring og opbakning til projektet.
Tak for at dele ud af det I har. 🙏🏻❤️
Dette lokale projekt er enestående og et smukt billede på alt det, der samler os: næstekærligheden, fællesskabet om noget større og viljen til at række ud til hinanden.
Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe en.
Med taknemlighed og ydmyghed over al den velvilje vi er vidne til gennem Julehjælpen ønsker vi jer alle en glædelig juletid. ✨🎄❤️
Tusind tak for i år – vi ses til næste jul. 🙏🏻
Hvert år koordinerer Odder Frimenighed Julehjælp – Odder hjælper Odder til borgere i Odder og opland, som er økonomisk trængte på den ene eller anden måde. Vi har et samarbejde med Odder Kommune, hvor sagsbehandlere/fagpersoner udvælger de enkelte familier og enkeltpersoner og indstiller til julehjælp.
Pakken består primært af julemad, slik, frugt og det, der nu ellers hører med til en traditionel dansk juleaften. Der er også gaver til børnene.
Indholdet af julepakkerne er sponsoreret af byens butikker og diverse donationer fra fonde, foreninger, organisationer, virksomheder, borgere i Odder og opland og Odder Frimenighed.



