Julehjælp 2025

Odder hjælper Odder – Julehjælpen siger tak!

Vi er nu ved at runde julehjælpen af for 2025. Sikke en stor fornøjelse!

TAK til dig og jer, som:

  • Donerer via mobilepay
  • Køber mad og gaver til indkøbsvognene i Kvickly, Løvbjerg, Brugsen i Gylling og Hou
  • Køber gaver til børnene i byens butikker
  • Donerer via virksomheder, firmaer og foreninger
  • Køber juletræer ved STÆRK Odder Spejderne, der støtter julehjælpen
  • Er en skoleklasse, der fremfor kalendergaver til hinanden, giver til julehjælpen
  • Følger os på facebooksiden
  • Samarbejder om julehjælpen i de kommunale afdelinger
  • Hjælper med at pakke mad i kasser – og gøre det klar til udlevering
  • Ved Odder Højskole stiller lokaler til rådighed for projektet
  • Er frivillig, bakker op eller støtter julehjælpen på anden måde

 

TUSIND TAK for ALT det I gør. Det har kæmpe betydning. Vi gør det sammen igen i 2025.

Du kan også være med: Mobilepay 83605

Hvert år koordinerer Odder Frimenighed Julehjælp – Odder hjælper Odder til borgere i Odder og opland, som er økonomisk trængte på den ene eller anden måde. Vi har et samarbejde med Odder Kommune, hvor sagsbehandlere/fagpersoner udvælger de enkelte familier og enkeltpersoner og indstiller til julehjælp.
Pakken består primært af julemad, slik, frugt og det, der nu ellers hører med til en traditionel dansk juleaften. Der er også gaver til børnene.
Indholdet af julepakkerne er sponsoreret af byens butikker og diverse donationer fra fonde, foreninger, organisationer, virksomheder, borgere i Odder og opland og Odder Frimenighed.